5. aug. 2025

Strategi

Scope 1 og 2 er nemme – derfor overser de fleste fødevarevirksomheder den rigtige fælde

5. aug. 2025

Strategi

Scope 1 og 2 er nemme – derfor overser de fleste fødevarevirksomheder den rigtige fælde

Wind turbines on green hills — symbolizing clean energy tracking and CO₂ monitoring
Wind turbines on green hills — symbolizing clean energy tracking and CO₂ monitoring
Wind turbines on green hills — symbolizing clean energy tracking and CO₂ monitoring

Når vi spørger sustainability-ansvarlige i fødevarebranchen, hvad de er mest nervøse for i CSRD, svarer 9 ud af 10: “Scope 3”.

Det er forståeligt – men det er også farligt.

For mens alle øjne er rettet mod de store Scope 3-tal, overser mange, at revisorerne starter deres arbejde med Scope 1 og 2. Og her bliver selv erfarne virksomheder ofte revset hårdt – allerede i 2024-pilotrapporterne.

De fem typiske fejl i Scope 1 og 2, som revisorerne altid finder i fødevarebranchen

  1. Kølemiddel-lækager bliver glemt eller stærkt undervurderet En gennemsnitlig fødevarefabrik med ammoniak- eller freon-anlæg kan have et større klimaaftryk fra kølemidler end fra al elektricitet tilsammen. Alligevel bruger mange stadig standardfaktor på 1–2 % årlig lækage i stedet af faktiske service-rapporter.

  2. Egen transport (firmabiler og varebiler) er ikke med Mange tror, at “egen transport” kun er lastbiler. Men revisoren tæller hver eneste elbil, hybrid og dieselvarebil med i Scope 1 – inklusive medarbejdernes leasingbiler, hvis de er på grå plader.

  3. Brændstofforbrug fra entreprenører regnes forkert Hvis I har eksterne vognmænd, der kører fast for jer (fx mælkebiler eller slagteriafsendelser), skal deres brændstof ofte med i jeres Scope 1 eller Scope 3 kategori 4. De fleste virksomheder har aldrig fået de data.

  4. Elforbrug fra leasede køle- og fryselagre er ikke med I lejer et lager hos en 3.-part, men betaler selv elregningen? Så er det jeres Scope 2 – selvom det står under en anden adresse og et andet CVR-nummer.

  5. Grænseafgrænsning og konsolideringsmetode er ikke dokumenteret ESRS kræver, at I tydeligt skriver, om I bruger operationel kontrol, finansiel kontrol eller equity-share-metoden. De fleste har aldrig taget stilling – og revisoren nægter at godkende erklæringen uden det.

Hvad koster det, når det går galt?

I 2024 har vi set flere danske fødevarevirksomheder få “begrænset sikkerhed” (limited assurance) eller direkte afslag på deres bæredygtighedserklæring – udelukkende på grund af mangler i Scope 1 og 2.

Det er pinligt, tidskrævende og dyrt at rette bagefter.

Den bitre sandhed

Scope 1 og 2 udgør typisk kun 5–20 % af en fødevarevirksomheds totale aftryk. Men de udgør 80 % af risikoen for, at hele CSRD-erklæringen bliver underkendt.

Så før I bruger endnu en krone mere på at jagte Scope 3-data fra 800 leverandører, så tjek lige, om jeres Scope 1 og 2 kan holde til en rigtig revision.

For revisoren starter altid der.

© 2025 impakta.io - Alle rettigheder forbeholdes.

En del af Keystone Labs ApS

contact@impakta.io

© 2025 impakta.io - Alle rettigheder forbeholdes.

En del af Keystone Labs ApS

contact@impakta.io

© 2025 impakta.io - Alle rettigheder forbeholdes.

En del af Keystone Labs ApS

contact@impakta.io